Orlov
Hvis du er bevilliget orlov uden løn fra dit job f.eks. i forbindelse med uddannelse, børnepasning mv., bliver der ikke indbetalt pensionsbidrag i orlovsperioden.
Du bevarer dog som hovedregel dine dækninger i ordningen i 12 måneder (bidragsfri periode), efter at indbetalingerne er stoppet. Du har således samme dækninger i orlovsperioden som før denne.
Prisen for at beholde dækningerne, bliver trukket fra den værdi, du har sparet op på din pensionsordning.
Du har mulighed for selv at fortsætte med at betale til ordningen i orlovsperioden og på den måde bevare dine dækninger, se afsnittet om frivillig indbetaling.
Hvis der stadig ikke bliver indbetalt til ordningen, når de 12 måneder er gået, bliver dine dækninger beregnet på grundlag af de indbetalte pensionsbidrag, renter samt fratrukne risikopræmier. Se evt. afsnittet "Du fratræder dit job" under "Bidragsophør"
Har du kun indbetalt få pensionsbidrag, kan din pensionsopsparing i den bidragsfrie periode være opbrugt, og dit medlemskab af Pensionskassen ophører.
Bestyrelsen kan efter ansøgning beslutte at forlænge din bidragsfri dækning ud over de 12 måneder.
Genoptager du bidragsbetalingerne efter 12 måneder - eller blot 3 måneder, hvis du har valgt en afkortet bidragsfri periode - skal du afgive nye helbredsoplysninger.
Er du omfattet af den supplerende opsparingsordning overgår du direkte til hvilende medlemskab i tilfælde af orlov.
Print