Udbetaling af ugifteydelse

020 

Dør du som ugift, udbetales en ugifteydelse til nærmeste pårørende. Det er en forudsætning for udbetaling af ugifteydelse, at alderspension ikke er påbegyndt.

Der udbetales ikke ugifteydelse hvis du er optaget i ordningen:

  • før 1. januar 2008 og har ønsket at overgå til valgfri ægtefællepension og/eller ratepension
  • 1. januar 2008 eller senere 

Ved nærmeste pårørende forstås din ægtefælle / registreret partner (for medlemmer optaget efter 1. januar 2008 betragtes samlever også som nærmeste pårørende), eller - hvis en sådan ikke efterlades - dine livsarvinger (børn, børnebørn osv.). Efterlades hverken ægtefælle / registreret partner/samlever eller livsarvinger, udbetales forsikringssummen til dine øvrige arvinger, således som det fremgår af testamente eller lov.

Ønsker du, at ugifteydelsen skal tilfalde andre end nærmeste pårørende, skal du udfylde en erklæring hvor begunstigelsen ophæves. Herved indgår pengene i boet og fordeles som øvrig arv. Herefter oprettes et testamente til fordel for den eller de personer, du ønsker at tilgodese. Sker udbetalingen via boet, skal evt. kreditorer tilgodeses først.

Ugifteydelsen udbetales med et éngangsbeløb, svarende til 4 års ægtefællepension.

Farmaceuter omfattet af den supplerende opsparingsordning er ikke omfattet af denne ydelse.

Der skal betales 40 % afgift og boafgift.

De nærmere regler fremgår af Pensions- og Bonusregulativet.

Åbningstid

Mandag til torsdag 9-15 Fredag 9-14.30

Rådgivning

Ønsker du rådgivning, eller har du spørgsmål, kan du aftale et personligt møde på telefon 3315 3588

Ordbog