Udbetaling af alderspension og alderssum
Alderspensionen er livsvarig, og er beregnet ud fra en forudsætning om, at du går på pension som 67-årig. Det er muligt at blive pensioneret allerede fra 60 år.
Du kan vælge at få udbetalt en del af pensionsopsparingen som en alderssum. Til gengæld nedsættes de løbende pensionsudbetalinger. Alderssummen kan kun udbetales, samtidig med at de løbende pensionsudbetalinger påbegyndes.
Udbetaling af løbende alderspension kræver, at du opgiver bevillingen.
Er du omfattet af ratepension og/eller frivillig ratepension udbetales værdien i måndlige rater over 10 år.
Der skal betales indkomstskat af alderspensionen, men ikke arbejdsmarkedsbidrag. Der betales 40 % afgift af alderssummen.
Du får automatisk tilsendt et pensionstilbud i god tid, før du kan gå på alderspension.
Ønsker du alderssum og alderspension, skal du hente skemaet i højre side, og indsende det i udfyldt stand til Pensionskassen.
De nærmere regler fremgår af Pensions- og Bonusregulativet.
Print