Indkalder bestyrelses-kandidater
På baggrund af generalforsamlingens beslutning i 2007 om, at de medlemsvalgte medlemmer af bestyrelsen fremover skulle vælges ved direkte valg - og ikke som tidligere på generalforsamlingen - indkalder Pensionskassen hermed forslag til kandidater.
Alle medlemmer af Pensionskassen er valgbare. Man skal have 10 stillere for at kunne opstille. Stillerne skal være medlem af Pensionskassen. Stillerlister skal indeholde cpr.nr., navn, adresse og underskrift.
Pensionskassen skal have alle kandidatforslag senest den 21. januar 2008.
Kandidater skal sammen med kandidatlisten sende en kort beskrivelse af sig selv samt sin baggrund for opstilling (max. ½ A4 side).
For at sikre en bred repræsentation skal der blandt de 3 medlemsvalgte være mindst 1 apoteker og 1 ikke-apoteker.
Der skal normalt hvert år vælges et medlem for en 3-årig periode, men i 2008 vælges alle 3 medlemmer, så et medlem vælges for 3 år, et medlem for 2 år og et medlem for 1 år.
Stemmetallene på de enkelte kandidater afgør, hvem der vælges for 3, 2 og 1 år.
Den apoteker og den ikke-apoteker, der får flest stemmer, er valgt, mens det 3. medlem vil være den kandidat, der har fået flest stemmer af de resterende.
Den kandidat, der herefter har flest stemmer, vil blive bestyrelsessuppleant, og suppleanter vælges for et år.
De nuværende bestyrelsesmedlemmer appoteker Ole Stjärnquist, apoteker Jesper Gulev Larsen samt bestyrelsessuppleant cand. pharm. Jakob Grønne har tilkendegivet, at de agter at stille op til bestyrelsesvalget.
Såfremt der ikke indkommer yderligere forslag, vil de være valgt.
Nuværende bestyrelsesmedlem apoteker Helge Tovborg-Jensen har i den situation accepteret hvervet som suppleant.
Se forslag til udformning af stillerliste
Print